Digitaliseringens betydning for produktivitet

January 30, 2019
4 min.
By:
Mikkel Boris

Advokatbranchen opfatter i højere grad den teknologiske transformation som en trussel mod deres forretning end en mulighed for at forbedre den. I hvert fald hvis man skal tro tal fra konsulenthuset PwC. Tallene viser således, at 63 % af verdens Top 100 største advokatfirmaer betragter den teknologiske transformation som en udfordring. Ser man på Top 10, hedder tallet endda 100 %.

En del af denne skepsis skyldes kunstig intelligens, som truer med at gøre nogle funktionærer over hele verden med arbejdsløshed. Samtidig er der masser af eksempler på unge tech-startups og ALSPs (alternative legal service providers), der stjæler markedsandele fra advokatbranchen ved at sælge billige skabeloner og yde digital juridisk rådgivning til konkurrencedygtige priser.

Ønsker man at bedrive analog advokatvirksomhed, som man altid har gjort det, vil denne trussel være reel og relativt akut. Men er man omvendt klar til at omfavne denne fjerde industrielle revolution, peger forskningen på, at digitaliseringen omvendt medfører et stort et potentiale for at øge produktiviteten og udvikle nye forretningsstrategier. Vi tager et blik på digitaliseringens positive indflydelse på produktiviteten.

Øget produktivitet i tal

I overensstemmelse med den økonomiske litteratur om sammenhængen mellem digitalisering og produktivitet, har digitaliseringen bidraget væsentligt til den øgede produktivitet i løbet af de seneste årtier. McKinseys analyse The Future of Work viser eksempelvis, at 0.6 procentpoint af den globale produktivitetsvækst i perioden 1995 til 2005 skyldes digitaliseringen.

De får opbakning af Dansk Industri, som på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser, at digitaliserede virksomheder tjener op til 2.5 gange mere per medarbejder end virksomheder, der ikke er digitaliserede. Ifølge en rapport fra Erhvervs- og vækstministeriet og tal fra 2014 har de mest digitale virksomheder med +10 ansatte endda over 20 procent højere arbejdsproduktivitet, end de mindre digitale.

Hvor kommer produktiviteten fra?

En rapport fra OECD angiver fire store årsager til, at digitaliseringen påvirker produktiviteten i en positiv retning: 1. Forbedret evne til at måle forretningsaktiviteter real-time. 2. Hurtigere og billigere eksperimenter med forretningen. 3. Bredere og nemmere deling af idéer. 4. Mulighed for at replicere innovation med højere hastighed (opskaleringen). Mens disse faktorer hver for sig er vigtige, er det særligt sammenspillet med dem, som skaber grobund for den øgede produktivitet.

Det er både de interne og de eksterne kanaler, som kan drage fordel af digitaliseringen. I gennemsnit tager det eksempelvis 12 minutter at finde et fysisk dokument på en arbejdsplads. Med et digitaliseret og cloud-baseret arkiv, som er intuitivt at navigere i og nemt at søge i, kan de minutter reduceres til sekunder.

Digitale dokumenter er ikke bare nemmere at finde. De kan tilgås fra flere platforme og er i grunden mere mobile. 12 minutter her og der bliver hurtigt til timer og skal man udføre en stor due diligence, kan man selv foretage regnestykket. Et andet eksempel er i kontrakthåndtering hvor interne data fra Contractbook viser, at 70 % af alle digitale kontrakter bliver underskrevet på mindre end et døgn, modsat tidligere hvor det kunne tage dagevis grundet den omstændige printe-scanne-rutine.

Med nye kommunikationskanaler som videokald og Slack er det blevet det muligt at kommunikere real-time på tværs af hele planeten. Dertil kommer store automatiseringsmuligheder med kunstig intelligens og mere simple API-integrationer, som alligevel sykroniserer opdateringer og dermed spare den juridiske sektor for en masse copy/paste arbejde.  


Den ovenstående McKinsey-analyse skønner desuden, at op mod 40 % af de samlede arbejdstimer i Danmark kan blive automatiseret ved hjælp af den nuværende teknologi. Det betyder ikke, at 40 % af de beskæftigedes job, for efterhånden som den digitale transformation tager om sig, vil medarbejderne få nye kompetencer.


Produktivitet i advokatbranchen

Som vi tidligere har beskrevet, er den gængse timeberegningsmodel umiddelbart ikke særligt fordrende for innovation i advokatbranchen. Som founder i Atrium, Kay Kim, sagde til dette års Tech BBQ, så resulterer timeberegningsmodellen i et “perverst incitament” til i hvert fald ikke nødvendigvis at arbejde, så hurtigt som man kunne.


De løbende timer er dog ikke den eneste måde, man kan eller måske endda bør måle sin produktivitet på. Fra klientens perspektiv er advokattimer nemlig ikke det produkt, de efterspørger eller køber. Det er i stedet sikkerhed, dokumentation og andre juridiske produkter. Klienter køber resultater ikke timer. I så fald ville en grøn og nyuddannet jurist, som bruger dobbelt så meget tid på en sag som en erfaren advokat, være den mest produktive.

For at digitaliseringens og teknologiens produktivitetsforøgelsespotentiale for alvor kan folde sig ud, bør advokatbranchen altså tage et opgør med timeberegningsmodellen og måle produktivitet på en mere klient-centreret måde; i resultater for kunden eller antal af transaktioner eksempelvis.

Til trods for dette produktivitetsparadoks er der masser af incitament til at forøge produktiviteten. Den årlige rapport fra Clio viser nemlig, at amerikanske advokater i gennemsnit kun bruger 2.4 timer ud af en normal 8-timers arbejdsdag på fakturerbare opgaver.

You are more than welcome to contact us with ideas or feedback at mb@contractbook.dk or through the form at Contact us.

Author Bio

What do you think?

Stay updated on legal tech with our weekly newsletter

✌️ Thanks! See you in your inbox every Wednesday!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Read more

Stay updated on Legal Tech with our weekly newsletter

✌️ Thanks! See you in your inbox every Wednesday!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
×
No thanks, I don't want to stay updated.